I am what I am...

Jeg har altid lyttet til mit hjerte og gået mine egne veje, og det har bragt mig derhen hvor jeg er i dag. På trods af de udfordringer livet har budt på, har jeg skabt en tryg base og hverdag fuld af glæde for mig selv og min søn Magnus.

Af livet har jeg lært at det man planlægger og har som mål sagtens kan ændre sig undervejs og det er vigtigt at acceptere dette. F.eks. kom jeg først i lære som grafisk designer som 30’-årig, med nogle svinkeærinder undervejs. Til gengæld føler jeg, at jeg er havnet på rette hylde. Livet har også lært mig, at acceptere mig selv som den jeg er, at jeg er god nok.

Hvor jeg er nu, er det at få det bedste ud af livet hver dag, nyde de små ting og øjeblikke, for dem er der mange af! Jeg er som voksen, blevet god til at tænke på det gode eller positive, når der er dukket nogle udfordringer op, og det ser jeg som en stor gave. Noget andet er også, ikke at lade sig nøjes men have i baghovedet, at udfordre sig selv, både karrieremæssigt og på det personlige plan. Jeg var 33 år før jeg fik kørekort og et år efter tog jeg kørekort tll motorcykel. Købte min egen motorcykel og overraskede en del. Den glæde jeg følte hver morgen jeg kørte på arbejde på den, kan næsten ikke beskrives!

Lykke i dagligdagen kræver ikke så meget, men de basale værdier skal være der. Et godt grin på arbejdet, en uventet sød bemærkning fra en fremmed eller gestus, en kærlighedserklæring fra min søn der siger det højt i køen på apoteket, jeg kunne blive ved . . .